Smag på Revlens urter

Smag på Revlens urter #2

Torsdag d. 29. august kl.16.30-18.30


I Samarbejde med Svenstrup Naturskole har vi arrangeret denne særlige dag, hvor alle i Køge Nord gratis kan komme med en tur rundt på revlen og opleve de mange fantastiske spiselige urter, som vokser på revlen.

Alle som vil være med skal bare møde op foran Revlekiosken kl16.30
Efter turen har Revlekiosken åbent, så man kan få en toast, sodavand eller kop kaffe.

Tag med naturvejleder Marianne Mark på vandring ved Ølsemagle Revle, hvor vi finder og smager de vilde spiselige urter. Fyldt med vitaminer og mineraler står de vilde urter i strandområdet. Vi gennemgår, hvordan de kan bruges og du lærer at inddele dem i bladgrønt, grøntsager og krydderurter,
så du lettere kan bruge dem i køkkenet.
Vi kommer ind på hvilke urter, du skal være særlig forsigtig med, og hvilke du med det samme kan bruge i dit køkken. Til sidst laver vi en repetition af de fundne strandurter, så
du føler dig klar til stille og roligt at gå i gang efter turen.

Marianne Mark er forfatter til bogen “Spis Strandurter”, og har stor viden om urter i
naturen, og deres anvendelse – Din nysgerrighed for de vilde spiselige urter vil blive stillet undervejs.


Se mere på vores facebook event her