Kulturfuglen - Sammen om Køge Nord. Vi er en helt ny forening (sommeren 2018), som har udgangspunkt i den gamle kiosk på revlen. Vi ønsker at sprede vores vinger ud over en lang række forskellige kulturelle aktiviteter og begivenheder for borgerne i Køge Nord.
Vision:
Køge Nord er i en hastig udvikling og med den nye station kommer der endnu mere travlhed og udvikling i området. Vi ønsker at skabe et Køge Nord som sætter fællesskabet og naturen højt. Køge Nord skal ikke blive en kold pendlerby, men et levende sted med oplevelser og sjæl.
Vi vil skabe et fællesskab i Køge Nord, som sætter fokus på både kultur, natur, historie, idræt og fællesskab. Vi vil samle børn og voksne om mange forskellige oplevelser i vores egen del af Køge – midt i den smukke natur. Kiosken på Revlen skal blive udgangspunktet for oplevelser i naturen. Maden skal være lokalproduceret i Køge Nord fra forskellige producenter/virksomheder og aktiviteterne skal være for og af lokale borgere.
Målet er at skabe liv og glæde for byens borgere på revlen, samtidig med at vi bevare og hylder naturen.
Foreningens formål:
At skabe liv og sjæl for borgere i Køge Nord igennem aktiviteter for alle borgere. Foreningens arbejde skal være med til at passe på naturen, hylde historien og skabe fællesskaber lokalt. Foreningen vil fremme børns lyst til at bruge naturen og lokalområdet til at dyrke sport, mad, musik og andre kulturelle aktiviteter
I 2018 åbnede Kulturfuglen op og vi fik en flyvende start. Nordeafonden donerede 200.000 kroner til at udvikle Kulturfuglen. Vi glæder os til at få pengene til at skabe flere aktiviteter og fællesskaber i Køge Nord.
Praktiske
Kulturfuglen er en frivillig forening, ledet af en meget aktiv bestyrelse. Bestyrelsen ser således ud i 2019:
Formand: Bob Bohlbro
Næstformand: Marie Louise Christensen
Kasserer: Ruben Christensen
Menig medlem: Preben Hansen
Menig medlem: Jesper Dyreholt
Suppleant: Ida Kyhn
Suppleant: Marianne Dyreholt
Se referat fra seneste generalforsamling her
Kontakt foreningen på sammenom@kulturfuglen.dk
Ring til formanden på tlf. +45 3112 9322
Fra venstre: Jesper, Marie Louise, Bob, Marianne, Ida, Preben og Ruben