Kulturfuglen - Sammen om Køge Nord. Vi er ung forening (fra 2018), som har udgangspunkt i den gamle kiosk på revlen. Vi ønsker at sprede vores vinger ud over en lang række forskellige kulturelle aktiviteter og begivenheder for borgerne i Køge Nord.
Vision:
Køge Nord er i en hastig udvikling og med den nye station kommer der endnu mere travlhed og udvikling i området. Vi ønsker at skabe et Køge Nord som sætter fællesskabet og naturen højt. Køge Nord skal ikke blive en kold pendlerby, men et levende sted med oplevelser og sjæl.
Vi vil skabe et fællesskab i Køge Nord, som sætter fokus på både kultur, natur, historie, idræt og fællesskab. Vi vil samle børn og voksne om mange forskellige oplevelser i vores egen del af Køge – midt i den smukke natur. Kiosken på Revlen skal blive udgangspunktet for oplevelser i naturen. Maden skal være lokalproduceret i Køge Nord fra forskellige producenter/virksomheder og aktiviteterne skal være for og af lokale borgere.
Målet er at skabe liv og glæde for byens borgere på revlen, samtidig med at vi bevare og hylder naturen.
Foreningens formål:
Kulturfuglen arbejder for at skabe liv og sjæl for alle os i Køge Nord.
Foreningens arbejde skal være med til at passe på naturen, hylde historien og skabe fællesskaber lokalt. Foreningen vil fremme børns lyst til at bruge naturen og lokalområdet til at dyrke sport, mad, musik og andre kulturelle aktiviteter
I foråret 2020 blev Kulturfuglen inviteret med til en kommunal følgegruppe for Køge Kommunes arbejde med en ny plan for kultur, fritid og idræt i Køge Nord. Vi forsøger at viderebringe borgerne ønsker og tanker, som vi møder til vores aktiviteter og i Revlekiosken. Vi har lavet en samlet plan for hvordan vi ser fremtidens tilbud til kultur, fritid og idræt i Køge Nord. Se mere om hele processen og hjælp os alle med at få komme i må med at bruge 15 millioner på 10 fede projekter i Køge Nord
Praktiske
Kulturfuglen er en frivillig forening, ledet af en meget aktiv bestyrelse. Bestyrelsen ser således ud i 2022:
Formand: Marie Louise Christensen
Næstformand: Preben Hansen
Kasserer: Ruben Christensen
Menig medlem: Lars Andersen
Menig medlem: Marianne Dyreholt
Suppleant: Jesper Dyreholt
Suppleant: Gorm Gylling
Det hele startede med disse syv mennesker i 2018 - og en masse frivillige...
Kontaktinformation
Mail: Sammenom@kulturfuglen.dk
Formand: Marie Louise Just Christensen
Telefon: 60898092
Revlekiosken:
Revlen 1
4600 Køge